Det siger de om mig

På siden er det primært mine egne ord der figurerer, men det er vigtigt for mig at vide hvad andre egentlig tænker om min indsats og fremgangsmåde, når jeg arbejder. Særligt når jeg, som i dette tilfælde, arbejder med andre mennesker og hvor jeg er ansvarlig for en sund debat og en god tone. Nedenfor kan du læse hvad nogle af de mentees jeg har haft i løbet af studiet har sagt om mig, og de møder vi har holdt.

“Det er meget rart, at man kan tale med en anden, som har erfaring med uddannelsen (og lærerne), og har været igennem lignende projekter, som vi gennemgår nu.” – Ikke verificeret.

“Jeg synes du (Andreas) gør det rigtig godt, og jeg har ikke noget negativt at sige. Jeg synes du er god til at finde på emner vi kan diskutere – også emner som vi måske ikke selv tænker over, men som vi alligevel har en mening om, når det kommer på bordet.” – Ikke verificeret.

“Det er hyggeligt, det er informativt og det er afklarende. Du formår at få besvaret alle de spørgsmål vi kommer med.” – Ikke verificeret.

“Jeg vil sige, at jeg er rigtig glad for møderne. Jeg føler mig tryg og godt tilpas i gruppens selskab, og jeg synes møderne får sat ord på mange af de tanker jeg går med. Der er plads til at sige hvad man har på hjerte, og møderne har god seriøsitet. Du (Andreas) er en god ordfører med en god dagsorden.” – Ikke verificeret.

Da det er væsentligt for mig aldrig at udlevere andre mennesker (særligt med henblik på etikken og tavshedspligten) vil nogle af ovenstående citater fremstå med “Ikke verificeret”. Dette betyder, at jeg endnu ikke har talt med vedkommende om brug af citatet. Det er kun personen selv, og undertegnede der ved hvem der har udtalt det, og når jeg får en godkendelse på, at måtte bruge citatet vil det i stedet fremstå med navn. Ønsker vedkommende ikke, at citatet bliver brugt vil det øjeblikkeligt blive fjernet.