Mit navn er Andreas Vinding Jøhnke og jeg er uddannet bygningskonstruktør. Inden da blev jeg uddannet finansøkonom og ejendoms-mægler. Jeg har fem års erfaring som ejendomsmægler ved mæglerkæden EDC i Aarhus.
Derudover har jeg arbejdet, som mentor for bygningskonstruktør uddannelsen i Aarhus, hvilket betyder at jeg i 3. semestre, har haft to hold af 1. års studerende under mine vinger. Målet har ikke været at agere lektiehjælp, men at guide de studerende til selv at se lyset og løsningerne på deres udfordringer, samt at samle op på eventuelle studerende, som måtte være i tvivl om uddannelsens relevans.
Privat bor jeg sammen med min hustru og datter i Silkeborg, og jeg interesserer mig for bl.a. flere forskellige sportsgrene, herunder fodbold og cykling.
Jeg har erfaring inden for salgs- og marketingbranchen samt den journalistiske verden hvor jeg har skrevet nyheder og artikler for flere velkendte medier i både ind- og udland. Jeg ejer desuden to hjemmesider: FMDanmark.dk og Your Football Career.com, som begge er fodboldrelaterede.